Kontakt

Super at du er her! Vi vil også gerne i kontakt med dig.
Lad os høre dit ærinde, så vender vi tilbage hurtigst muligt. 

 

Datapolitik

Ved at indsende denne formular, accepterer du at Skabertrang
må opbevare og anvende dine data, som beskrevet i vores Privatlivspolitik

Skabertrang
Stagehøjvej 27a
8600 Silkeborg
Telefon: 86 82 16 55
info@skabertrang.dk
CVR: 51776712
  • 21. juni 2017
Til oversigten

10 SEO-TIPS

Søgeordsoptimering er en fuldtidsbeskæftigelse for mange mennesker, men her har du en SEO-guide til at komme godt i gang. Listen er ikke udtømmende, men giver dit website et godt udgangspunkt - og et forspring i forhold til dem, der ikke læser med.

Vores fokus ift. søgemaskineoptimering er på Google, da over 90% af søgetrafikken kommer derfra. I alt lytter Google på mere end 200 faktorer. Her ses det periodiske SEO-system: https://searchengineland.com/seotable

  1. Alle sider skal have unikke sidetitler og sidebeskrivelser (metadiscriptions), ellers anses siden for at have duplikeret indhold, hvilket Google kan straffe én for. Sidetitlen skal beskrive sidens emne, og det kan være en god ide at sætte det vigtigste søgeord forrest i titlen.
     
  2. Duplikeret indhold på indholdssider er også en dårlig idé. Så genbrug ikke lange tekstpassager forskellige steder på websitet. Kopier heller ikke tekster, som findes på andre websites. Derudover kan der være tekniske problemer med dit website, som gør, at du har duplikeret indhold. Her kan det være godt at få en SEO ekspert til at gennemgå sitet.
     
  3. Bevar en god link struktur, undgå lange og uforståelige URL’er.
     
  4. Dit website skal være mobil-optimeret! På verdensplan kommer 50% af websitetrafik fra mobile enheder (tablets og smartphones). Google skifter snart til kun at køre med mobile-first indexet, så de websites, som har et mobilt website, kommer højere op i søgeresultaterne. Læs mere her.
     
  5. Få certifikat på dit website. Google anbefaler i stigende grad, at man får certifikat på websitet, hvilket er med til at øge sikkerheden. I forskellige browsere vises det tydeligt, om et website er sikkert. Læs mere om SSL-certifikat her.
     
  6. Pas på med tynde sider! En tommelfinger regel siger, at sider under 300 ord er for tynde, og man bør derfor overveje at få Google til at ignorere disse med et noindex/nofollow-tag.
     
  7.  Google lægger stor vægt på websites hastighed, så pas på med at uploade for tunge billeder og med at sætte for mange billeder i fx en slider. Du skal helst ikke over 1 sek. i indlæsningstid. Du kan teste hastigheden her: https://pagespeed.web.dev/
     
  8. Få andre til at linke til dit website - det giver dit website mere troværdighed overfor Google. Det skal være relevante links. Det kunne fx være fra kunder, leverandører eller lokale medier mv. Man kan sagtens tillade sig at spørge. Nogle vil måske til gengæld gerne have et link retur.
     
  9. Google lytter til sociale signaler. Derfor kan det være en god idé at vise Google, at man har en Facebook og LinkedIn-profil. Anmeldelser fra Facebook ser Google også som rigtig vigtige, især hvis man har en lokal virksomhed, fx restaurant eller tømrerforretning. Opfordr derfor dine kunder til at give jer en anmeldelse.
     
  10. Sund intern linkstruktur på dit website. Sørg for at Google kan komme godt rundt på dit website, både via en god navigation, men også ved at have interne links i selve indholdet. De vigtigste sider skal være på niveau 1, tæt på hoveddomænet, fx www.mitdomæne.dk/serviceydelser.  

Vil du gerne højere op på Google eller vide mere om SEO? Så kom forbi eller giv os et kald på 8682 1655.