Kontakt

Super at du er her! Vi vil også gerne i kontakt med dig. Lad os høre dit ærinde, så vender vi tilbage hurtigst muligt. 

Skabertrang
Stagehøjvej 27a
8600 Silkeborg
T: 86 82 16 55
M: info@skabertrang.dk
CVR: 51776712
  • Alicja Beker
  • 19. februar 2020
Til oversigten

Google Ad Grants

– gratis annoncering til nonprofitorganisationerer

Hvis du arbejder for en NGO eller en velgørende organisation, såsom en patientforening, og aldrig har hørt om Google Ad Grants programmet, så skal du læse videre.

Google tilbyder nemlig gratis annoncering for op til 10.000 USD til kvalificerede nonprofitorganisationer. Ikke om året, men hver måned!  

Denne sum annonceringskroner kan I bruge til at udbrede kendskabet til jeres gode sag – og dermed tiltrække flere donationer eller frivillige.

Hvis du synes, det lyder for godt til at være sandt, så kan vi hos Skabertrang bekræfte, at den er god nok. Det kræver dog en dedikeret indsats at komme i mål med ansøgningen og at fastholde kontoen.

 

Hvad er Google Ad Grants

Hvis I allerede har en regulær Google Ads konto, så har du en idé om, hvordan brugerfladen ser ud. Og princippet er det samme for Google Ads som for Google Ad Grants. Din konto er din annonceringsplatform, som giver dig mulighed for at lave annoncegrupper. Disse bliver vist som annoncer, når folk søger på dine søgeord på Google. Hver gang der bliver klikket på en annonce, ryger trafikken over på jeres hjemmeside. Forskellen er, at klik er gratis hos Google Ads – altså op til 10.000 USD per måned (en sum, det faktisk kan være svært at bruge op i virkeligheden). 

Vær opmærksom på, at det kun er muligt at lave tekstannoncer i Ad Grants, og det ikke er muligt at samle ens Google Ads og Ad Grants i én fælles konto. Det er to komplementære annonceringsplatforme.

 

Er I kvalificeret til Google Ad Grants

Der er en række krav for at blive kvalificeret til programmet. Vi vil ikke beskrive de gældende kvalificeringskrav i detaljer. Dem kan I med fordel studere på Google Ad Grants hjemmesiden. Men som udgangspunkt skal jeres organisation:

  • Have status som velgørende organisation
  • Følge og acceptere Googles certificeringskrav
  • Have en hjemmeside, der fungerer og har det rette indhold

Lad os uddybe det sidste punkt. Som i en normal Google Ads konto er annoncegrupperne optimeret på relevante søgeord. Hver annoncegruppe fører trafik over på en underside på jeres hjemmeside, som er optimeret med samme søgeord. Derudover anbefaler vi, at indholdet på hjemmesiden er gennemtænkt og tager udgangspunkt i brugerens behov for information, og det vi ønsker at opnå. Såsom at tiltrække flere potentielle medlemmer, der køber et medlemskab.

 

Hvordan ansøger jeg om en Google Ad Grants konto

Ansøgningsprocessen består af to dele, der indeholder flere trin. Den første del er en forhåndskvalifikation, og den anden del går på at oprette Ad Grants kontoen og få den godkendt.

Alle trin skal følges slavisk. Hvis man ikke gør det, risikerer man i bedste Ludo-stil at blive slået hjem – og dermed starte helt forfra.

Vores erfaring er, at der er flere tricky faldgruber. Såsom at vælge den rette valuta helt i starten af ansøgningsprocessen. Eller at lade være med at tilknytte et betalingskort – selvom Google Ad Grants anmoder om dette – faktisk helt indtil jeres konto er godkendt og aktiveret.

Da der ingen advarsler er om fejl undervejs i processen, kan man risikere at nå til vejs ende og først dér få afvist ansøgningen.

Så husk at følge den tilgængelige information slavisk, som du blandt andet finder på Ad Grants Help.

 

Hvilke regler skal jeg følge for at beholde min konto

Google har etableret en række regler, som I skal overholde for at bevare retten til at bruge jeres Ad Grants konto. Det får man heldigvis rapporter tilsendt fra Google om.

Vi anbefaler, at I uddelegerer ansvaret til en kyndig medarbejder hos jer eller alternativt til et bureau, som jævnligt tjekker og handler på de omtalte rapporter og kampagnernes performance, som I løbende bør optimere. Ellers er der risiko for, at Google deaktiverer kontoen.  

Selvom det kræver en indsats at ansøge og beholde en Google Ad Grants konto, anbefaler vi alle kvalificerede organisationer at bruge krudt på at få adgang til de gratis markedsføringskroner. Vi har set eksempler på imponerende 18% i klikrate på de bedst performende annoncer og en investering, der betalte sig hjem, på bare 10 måneder.

 

Brug for hjælp til Google Ad Grants

Hvis du har behov for hjælp til dele eller hele projektet, kan vi hjælpe dig med at vurdere din hjemmeside, klare ansøgningsprocessen, opbygge kampagner og tekstannoncer og dernæst holde opsyn og optimere performance over tid.

Kontakt gerne Stig Kahr på 46 98 16 35 eller sk@skabertrang.dk for at høre mere.

Skriv kommentar

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Skabertrang udsender nyhedsbrev 4-6 gange om året med inspiration til din markedsføring og nyheder fra bureauet og branchen.

Det er selvfølgelig muligt at framelde sig igen - men det tror vi ikke, at du får lyst til.