Kontakt

Super at du er her! Vi vil også gerne i kontakt med dig. Lad os høre dit ærinde, så vender vi tilbage hurtigst muligt. 

Skabertrang
Stagehøjvej 27a
8600 Silkeborg
T: 86 82 16 55
M: info@skabertrang.dk

Herning Kommune

Problemaffald væk fra dagrenovationen

Over en længere periode havde Herning Kommune konstateret, at borgerne i stadig mindre grad benyttede kommunens indsamlingsordning til problemaffald (f.eks. opløsningsmidler, elpærer, batterier, gift, småelektronik osv.). Resultatet var, at alt for meget af det farlige affald havnede i det almindelige husholdningsaffald.

Affald er et lavinteresse-område for de fleste. Udfordringen var at skabe opmærksomhed og få borgerne til at sortere deres problemaffald bedre og benytte de plastkasser (problemaffaldskasser), som alle husstande får stillet gratis til rådighed. 

Informationskampagne båret af populær batteriboks

Løsningen blev en specialudviklet batteriboks, lavet af genbrugspap, som blev husstandsomdelt sammen med vejledningsmateriale om problemaffald. Ideen var, at batterivoksen skulle fungere som en døråbner for det lidt mere ”kedelige” budskab om sortering af problemaffald.

Strategien lykkedes, og resultaterne viste sig med det samme.

Herning Kommune noterede fra kampagnestarten en væsentlig stigning i antallet af modtagne problemaffaldskasser. Selve Batteriboksen er også blevet en stor succes, og borgerne har hentet rigtig mange ekstra batteribokse på genbrugspladserne, biblioteker og borgerservice, hvorfra de også udleveres.

Kampagnen blev understøttet af bannere på genbrugspladserne og på skraldebilerne samt information via kommunens løbende annoncering og på deres hjemmeside. Samtidig blev der lavet en ny let forståelige vejledning til problemaffaldskasserne, som i ord og tegning forklarer om håndtering af problemaffald.

Har du en kommunikationsudfordring?

Vi løser kommunikationsopgaver på genbrug- og affaldsområdet for mange kommuner og forsyningsselskaber i hele Danmark. Kontakt Bjarne Thorup-Jensen på 4698 1606 eller btj@skabertrang.dk, hvis du vil have mere inspiration.

 

Flere cases

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Skabertrang udsender nyhedsbrev 4-6 gange om året med inspiration til din markedsføring og nyheder fra bureauet og branchen.

Det er selvfølgelig muligt at framelde sig igen - men det tror vi ikke, at du får lyst til.