Kontakt

Super at du er her! Vi vil også gerne i kontakt med dig. Lad os høre dit ærinde, så vender vi tilbage hurtigst muligt. 

Skabertrang
Stagehøjvej 27a
8600 Silkeborg
T: 86 82 16 55
M: info@skabertrang.dk

Skabertrang slår sig sammen med Randers-bureau


De senere år har budt på flere konsolideringer i bureaubranchen. Nu slår kommunikationsbureauerne Buchs i Randers og Skabertrang i Silkeborg sig sammen for at stå endnu stærkere.

Buchs A/S har købt tidligere administrerende direktør, Torben Drejer Jensens andel af Skabertrang A/S. Torben Drejer Jensen fratræder i samme forbindelse sin stilling hos Skabertrang efter mange gode år i branchen.

Skabertrang fortsætter som selvstændigt selskab med det nuværende brandnavn og kontor i Silkeborg, og administrerende direktør Jesper G. Nørgaard og kontaktdirektør Søren Vestergaard vil fortsat stå for den daglige ledelse. Begge fortsætter også som medejere af selskabet.

Buchs i Randers ledes af administrerende direktør Henrik Olesen og kontaktdirektør Thomas Søby, som begge har været ejere af virksomheden de seneste 12 år.

Fokus på kreativitet

"Kodeordene for det nye partnerskab er fremsynede digitale løsninger, fokus på kreativitet, stærk forretningsforståelse og effektiv grafisk produktion," siger Henrik Olesen.

“Den nye sammensætning af ejerskab og fælles kompetencer åbner op for helt nye konkurrencemæssige fordele, fordi vi nu kan levere på et endnu højere niveau overfor vores kunder. Med denne konstellation kombinerer vi størrelse med specialkompetencer og solidt branchekendskab."

Buchs og Skabertrang vil tilsammen udgøre 50 medarbejdere samt Buchs' layoutvirksomhed Minh Graphic i Vietnam med 45 medarbejdere. Dette selskab ejer Buchs sammen med Envision Agency.

Unik sammensætning af digitale kompetencer

Skabertrangs kontaktdirektør Søren Vestergaard ser frem til en unik sammensætning af digitale kompetencer for eksempel indenfor UX-design, CMS, SEO, Social Media og online markedsføring, men også stærke klassiske kompetencer indenfor strategi, branding og art direction.

“Vi ser det også som en fordel, at vi hos Skabertrang får mulighed for at benytte Buchs' produktionsapparat i Vietnam og Buchs' eget trykkeri og skilteafdeling i Randers," siger Skabertrangs administrerende direktør, Jesper G. Nørgaard.

Kontaktdirektør hos Buchs, Thomas Søby fortsætter: “Vi har udvalgt en række medarbejdere hos Buchs og Skabertrang til at varetage det nye samarbejde på tværs. Med den nye konstellation får vi en endnu bredere palet af kreative og strategiske kompetencer at vælge ud fra, og ved at sammensætte teams på tværs af faggrænser og afdelinger kan vi nu levere endnu stærkere løsninger for vores kunder."
 

Yderligere information:

Jesper G. Nørgaard
Administrerende direktør
46 98 16 25 / 20 14 78 13
jgn@skabertrang.dk                                                                                    

Skabertrang A/S – Stagehøjvej 27a - 8600 Silkeborg

Foto: Fra venstre Søren Vestergaard, Thomas Søby, Jesper Nørgaard og Henrik Olesen.
Hent billedet i høj opløsning

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Skabertrang udsender nyhedsbrev 4-6 gange om året med inspiration til din markedsføring og nyheder fra bureauet og branchen.

Det er selvfølgelig muligt at framelde sig igen - men det tror vi ikke, at du får lyst til.