KunstCentret Silkeborg Bad
Et nyt website fuldender museumsoplevelsen
Et website er en kommunikationsopgave, ikke en designopgave. Derfor starter vores UX-arbejde med at forstå de mennesker, der skal bruge det.
– og hvorfor koster dårlig UX penge?
Brugervenlighed (UX, user experience) handler om, hvor let det er for en besøgende at finde det, de kom efter, forstå det og handle på det. God UX er ikke pæne knapper. Det er klare valg, overblik og en rækkefølge, der matcher den besøgendes tankegang – ikke virksomhedens organisationsdiagram.
Konsekvensen af dårlig UX er sjældent, at folk klager. Den er, at de forsvinder: trafik uden henvendelser, og et website der ser godt ud i en præsentation, men ikke i statistikken.
Samtalen om et nyt website starter næsten altid det forkerte sted: menupunkter, farver og "vi vil gerne have noget mere moderne".
Og så bliver de vigtige spørgsmål aldrig stillet:
Det første svar er næsten altid "vores kunder". Men det er ikke et svar, det er en kategori. Hvem er de helt konkret, og hvad leder de efter, når de lander hos jer.
Der er altid noget, der får folk til at tøve, og det er sjældent prisen. Tvivlen bliver ikke fjernet af et stærkere budskab. Den bliver fjernet af beviser.
De fleste websites bliver bygget indefra og ud: efter organisationsdiagrammet, efter produktkataloget, efter hvad virksomheden gerne vil fortælle. Ikke efter hvad den enkelte besøgende kom for at finde ud af.
Fire trin. Cirka en formiddag af din tid.
Tabte tilbud, mails til kundeservice, hvad folk søger efter på jeres nuværende site, hvad der bliver skrevet om jer og jeres konkurrenter. I har allerede materialet. Det er sjældent nogen, der har kigget det igennem samlet.
Vi samler dem, der taler med kunderne hver dag: salg, kundeservice, ledelse. Vi kortlægger jeres vigtigste kundetyper, hvad de har brug for, hvad der gør ondt, og hvad der får dem til at tøve undervejs mod en beslutning.
Vi omsætter workshoppen til et dokument, I kan bruge. Ikke en rapport med gode intentioner, men en prioriteret liste over, hvad jeres website skal indeholde, og hvorfor.
I godkender kundetyperne og prioriteringen. Derefter er retningen fastlagt, og vi kan bygge uden at skulle diskutere fundamentet undervejs.
Kontakt Søren for at høre mere
Vi bruger anerkendte metoder – oversat til noget, der kan lade sig gøre på en formiddag.
Vi kortlægger værdien fra kundens side
Vi bruger Customer Value Maps, hvor vi holder kundens behov op mod det, I faktisk tilbyder. Det giver ofte en åbenbarende indsigt: at noget, I selv tager for givet, er præcis det, jeres kunder mangler at høre.
Vi arbejder med jer, ikke om jer
Metoden bygger på co-design, hvor kunden er medskaber frem for informant. Jeres medarbejdere ved mere om jeres kunder end nogen ekstern analyse – de har bare aldrig fået stillet spørgsmålene systematisk.
Vi er ærlige om, hvad vi ved, og hvad vi slutter os til
Det er sjældent muligt at få direkte adgang til vores kunders kunder. Derfor arbejder vi ud fra de spor, de efterlader – og flager, hvad der er observeret i data, hvad jeres medarbejdere har fortalt, og hvad der er en kvalificeret vurdering, som med fordel kan efterprøves.
Hvem bygger vi websitet til?
Det tager en formiddag. Og det er billigere end at bygge det forkerte site først.
Svar på de spørgsmål, der typisk kommer, når vi taler UX og website med en ny kunde.
Brugervenlighed (usability) er, om websitet er let at bruge. UX (user experience) er den samlede oplevelse. Er indholdet relevant, troværdigt og svarer på det, den besøgende tvivlede på. Et website kan være let at navigere i og stadig give en dårlig oplevelse, fordi det ikke svarer på det rigtige.
Ja. Vi bruger samme metode, men holder resultatet op mod det, I allerede har, og prioriterer ændringerne efter forventet effekt. Ofte kan de vigtigste forbedringer laves inden for den nuværende løsning — det kræver ikke nødvendigvis en ny platform.
En metode, hvor kundens behov holdes systematisk op mod det, virksomheden faktisk tilbyder. Den afdækker to ting: hvor I lover noget, ingen efterspørger, og hvor I leverer noget værdifuldt, som I aldrig får fortalt. Det sidste er typisk den mest overraskende indsigt.
De typiske symptomer er trafik uden henvendelser, mange interne søgninger efter det samme, gentagne spørgsmål til kundeservice som sitet burde besvare, og høj frafaldsrate i formularer. Problemet viser sig sjældent som klager, folk forsvinder bare i stilhed.
Indirekte, men mærkbart. Indlæsningshastighed og mobilvenlighed indgår direkte i Googles vurdering, og adfærdssignaler som hurtige tilbagevendinger til søgeresultatet peger på et indholdsproblem. Vigtigst: et website, der ikke svarer på brugerens spørgsmål, får heller ikke links, omtale eller genbesøg.
Ja. Analysen står selvstændigt og kan bruges som grundlag for at prioritere ændringer på jeres nuværende site, som udbudsmateriale til et webprojekt, eller som beslutningsgrundlag for, om der overhovedet er behov for et nyt website.
Vi arbejder blandt andet med forsyningsselskaber, kultur- og museumsinstitutioner, B2B-produktion, fødevarer og rådgivningsvirksomheder. Konkrete eksempler er blandt andet Ren Forsyning Mariagerfjord, KunstCentret Silkeborg Bad, Haarup Maskinfabrik og Thise Mejeri.
Suzi Louring Onlinechef
Jesper G. Nørgaard Direktør og partner
Søren Vestergaard Kontaktdirektør & partner