Kontakt

Super at du er her! Vi vil også gerne i kontakt med dig. Lad os høre dit ærinde, så vender vi tilbage hurtigst muligt. 

Skabertrang
Stagehøjvej 27a
8600 Silkeborg
T: 86 82 16 55
M: info@skabertrang.dk
  • Jimmy Hartington
  • 21. juni 2017 - 12:45
  • 0 kommentarer
Til oversigten

Rapport fra Afrika

Jimmy, vores ekspert ud i teknik og it, er i øjeblikket lånt ud til Afrika. Læs med om en it-nørds observationer i et uland – og få et par gode ferietips med oven i hatten.

Internet i et uland

For at kunne arbejde og kommunikere med både servere og mennesker i Danmark, har jeg brug for internet. Wifi er ikke særlig udbredt hernede, og når det er tilstede, er det temmelig langsomt – i al fald når man er vant til en 100/100 Mbps fiberforbindelse.

Løsning: Jeg har derfor købt et kenyansk telefonnummer, hvorfra jeg kan bruge data. Her svarer hastigheden til en 4G-forbindelse, som jeg så kan dele med min computer og dermed arbejde. Data bliver købt i bundter af 3 GB for 65 kr., så jeg holder øje løbende øje med forbruget. 

TripMode – begræns dataforbruget

Jeg arbejder fra en Mac, og når den er på internettet, så kan den godt finde på at downloade opdateringer i baggrunden. Samtidig så bruger jeg Crashplan som online-backup, og det program kører også hele tiden i baggrunden. Dette vil meget hurtigt bruge mit data.

Løsning:
For at løse dette problem bruger jeg programmet TripMode (https://www.tripmode.ch), som installeres på computeren – det fås til både macOS og Windows. Programmet holder øje med min internetforbindelse, og hvis jeg bruger mobildata, så forhindrer den de fleste programmer i at gå på nettet.

Programmet fungerer rigtigt godt og er brugbart, hvis du er på en mobildata-forbindelse og vil styre dit – eller børnenes – forbrug. Jeg kan løbende vælge hvilke programmer, jeg vil give lov til at gå på nettet, og jeg kan også se, hvor meget data de forskellige programmer har brugt.

Låste computere uden internet

Skolen har et computerlokale, hvor jeg er blevet bedt om at kigge på computerne. Nogle er i stykker og andre trænger til forbedringer - de fleste er af ældre dato og doneret fra Danmark. De kører alle sammen Windows XP, og ingen af dem er på internettet! Det har overrasket mig, hvor ofte jeg åbner en browser for lige at slå noget op eller downloade en ny driver.

Koder og kapsler

På en del af computerne har tidligere elever ændret koden, så de ikke længere kan bruges.

Løsning: Jeg er i gang med at nulstille computerne ved hjælp af en cd (http://www.ultimatebootcd.com – kan også hentes online). Herfra kan jeg boote computeren og nulstille koden.

En ekstra udfordring er så, at ikke alle cd-drevene virker. Når jeg får dem åbnet, kan der falde en kapsel eller smykke ud. Men ved at finde og flytte et godt drev fra computer til computer, har jeg fået fikset koden på alle maskiner. En langsommelig proces, men den virker.

Mobil – men ingen computer

Når jeg ser mig omkring på gaden, så har mange kenyanere smartphones. Ikke så meget iPhones og Samsung, men mere lokale mærker som Tecno og Appo. De bliver brugt flittigt, ligesom i Danmark. De fleste mennesker har ikke en computer derhjemme. Det er mest noget som hører arbejdspladsen til. Så når de er online er det primært over deres telefon.

----

Udover at reparere computerne har Jimmy også fået til opgave at anskaffe kabler og andet hardware til lokalet, så computerne igen kan anvendes af børnene på skolen. Hos Skabertrang har medarbejderne samlet en sum penge ind, som går direkte til Jimmy og dette arbejde. 

 

Skriv kommentar

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Skabertrang udsender nyhedsbrev 4-6 gange om året med inspiration til din markedsføring og nyheder fra bureauet og branchen.

Det er selvfølgelig muligt at framelde sig igen - men det tror vi ikke, at du får lyst til.