Kontakt

Super at du er her! Vi vil også gerne i kontakt med dig.
Lad os høre dit ærinde, så vender vi tilbage hurtigst muligt. 

 

Datapolitik

Ved at indsende denne formular, accepterer du at Skabertrang
må opbevare og anvende dine data, som beskrevet i vores Privatlivspolitik

Skabertrang
Stagehøjvej 27a
8600 Silkeborg
Telefon: 86 82 16 55
info@skabertrang.dk
CVR: 51776712
  • 5. marts 2024
Til oversigten

Hvorfor bruge Google My Business?

Du har sikkert prøvet at søge på Google efter en bestemt serviceydelse. Det kunne f.eks være, at du trængte til at blive klippet hos en frisør, at din bil skulle repareres hos en mekaniker eller at du havde brug for et reklamebureau til at hjælpe dig med markedsføringen af din virksomhed.

I de situationer er Google god til at hjælpe os med at finde en virksomhed som 1. Tilbyder ydelsen og 2. Ligger geografisk tæt på det sted, vi befinder os, når vi laver søgningen. Resultaterne vises på et kort, så det er let at se, hvor virksomheden er. Ret smart, ikke? Det er det Google My Business kan. 

Har du overvejet, hvorfor nogle virksomheder er blandt de tre første, der vises, mens andre er helt usynlige? Og har du problemer med at få din egen virksomhed med i kampen?

Lad os se nærmere på, hvordan din virksomhed kan være med i startfeltet, når en potentiel kunde skal bruge netop dine kompetencer.

 

 

Er Google My Business noget for mig? 

Google My Business (GMB) har to overordnede formål. For det første at øge virksomheders synlighed online og for det andet at hjælpe mennesker med at opdage de lokale virksomheder i deres geografiske område. 

Det vil sige, at hvis din virksomhed kun eksisterer online, er Google My Business ikke noget for dig. Tjenesten er for virksomheder, som har personlig kontakt med deres kunder på en fysisk adresse, uanset om det er en B2C eller en B2B virksomhed. 

 

Hvordan opretter jeg en Google My Business?

Din virksomhed passer på beskrivelsen ovenfor, og du er klar til at oprette din konto. 

  1. Gå ind på https://www.google.com/business/ og tryk på den grønne start knap. Sørg for at være logget ind med den Google konto, som du ønsker skal repræsentere din virksomhed.
     
  2. Så er det ellers bare at få udfyldt dine virksomhedsinformationer, som de også står på din hjemmeside, og selvfølgelig korrekt adresse. Zoom ind på kortet, så du er sikker på, at det er det rigtige sted. Klik på "Finish", når du har udfyldt det hele.
     
  3. Nu er du klar til at verificere din virksomhed. Det kan gøres på forskellige måder, men det nemmeste er at bruge email eller telefonnummer. Nogle virksomheder bliver godkendt med det samme, uden der er behov for verifikation.

 

Kom foran i køen - Optimér din Google My Business

Når du er oprettet på Google My Business kan du blive vist i søgeresultaterne. Google viser, som nævnt, de virksomheder tjenesten mener er mest relevante for den enkelte. Men hvordan bedømmer Google det? Her har du, som virksomhed, en række muligheder for at påvirke Googles opfattelse af dig.

Anmeldelser

En af dem er anmeldelser. De fem små stjerner, der vises under din virksomheds navn, som gør det muligt for potentielle kunder at se, hvad andre synes om din virksomhed. Hvor mange anmeldelser der er, hvor nye de er og selvfølgelig hvor gode de er, påvirker Googles opfattelse af, hvor relevant din virksomhed er. 

Korrekte informationer

Det siger næsten sig selv. Sørg for at de informationer, du har til at stå om din virksomhed, er korrekte. Ikke bare på Google My Business, men overalt på nettet. Hvis din virksomheds oplysninger konflikter med hinanden, ser Google det som et dårligt tegn, og det påviker din relevans-score. Det kan f.eks. være, at din virksomhed har flyttet adresse eller skiftet navn. Informationerne kan også konflikte, hvis der stadig ligger data omkring gamle virksomheder på din adresse. 

Prominente virksomheder

Det er også af betydning, hvor prominent din virksomheds online tilstedeværelse er. Google ser f.eks. på, om der linkes meget til dit website, om din virksomhed har mange anmeldelser, om der skrives artikler om din virksomhed samt hvordan dit website ligger i de organiske søgeresultater. Sidstnævnte kræver derfor, at dit website er SEO optimeret. 

 

 

Udnyt alle mulighederne ved Google My Business

Når du opretter en Google My Business for din virksomhed, skal du sørge for at udfylde alle de felter, du kan. Det vil sige navn, adresse, åbningstider, kategori osv. Disse informationer bruges af Google til at indeksere din virksomhed.

Kategorien er den tekst, som står ved siden af dine anmeldelser. Den er vigtig, fordi den vil vise din virksomhed i søgeresultater, hvis der søges efter din kategori/service f.eks. reklamebureau, selvom din virksomheds navn ikke nævnes i søgningen. Se billedet ovenfor.  

Brug også tid på at skrive en god beskrivelse, som forklarer potentielle kunder, hvad du kan tilbyde dem. Upload også billeder af virksomhedens logo, dets medarbejdere, kontoret og virksomhedens omgivelser. På den måde skaber du større tillid fra kundens side.

Gode tilbud og begivenheder 

En anden feature, som Google My Business tilbyder, er at lave opslag. Gode tilbud, rabatter eller begivenheder, som du normalt skriver om på jeres sociale medier eller i nyhedsbreve, kan med fordel også oprettes på Google My Business. På den måde kan potentielle kunder, som måske ikke kender din virksomhed i forvejen, blive fristet af dine opslag og besøge dig på baggrund af dit gode tilbud eller din spændende begivenhed. 

 

Har du brug for hjælp?

Der kan vist ikke være nogen tvivl om, at du skal tage ejerskab over din Google My Business, så din virksomhed kan blive mere synlig lokalt. 

Kontakt Alicja Beker, hvis vi skal hjælpe dig med opsætning eller optimering.

Alicja Beker

Kommunikationsrådgiver & online projektleder

ab@skabertrang.dk / 46 98 16 41 /