Nyt webdesign styrker EAMV's online tilstedeværelse

Fleksibelt og skalerbart website

Ved hjælp af DynamicWeb CMS blev der skabt en langtidsholdbar og skalerbar løsning, komplet med et ungdommeligt design og fokus på tilgængelighed, som understøtter EAMVs daglige informations- og rekrutteringsarbejde.

Et mockup af en bærbar computer, der viser EAMVs hjemmeside

Fra interesse til indskrivning

I disse år er både arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne udfordret af, at der er for få hænder og hoveder i Danmark.

Derfor var det vigtigt for EAMV (ErhvervsAkademi MidtVest), at deres nye website kommunikerede direkte til studieparate unge.

Og gjorde det nemt for dem at finde relaterbart indhold om akademiets uddannelsestilbud, så de kontakter og dernæst tilvælger Erhvervsakademiet frem for konkurrenterne.

En sikker løsning i DynamicWeb

Skabertrang blev valgt som samarbejdspartner på det nye website. Gennem årene har vi hjulpet kunden med andre kommunikationsløsninger, f.eks. tekstforfatning, SEO, e-mailmarkedsføring, grafisk opsætning og tryk af brochurer.

Tilliden var dermed på plads – og det var en naturlig måde at udbygge det stærke samarbejde på.

På en workshop afdækkede vi kundens ønsker, behov, muligheder og udfordringer ift. et nyt website. Det var afgørende for EAMV, at der var let adgang til at læse om selve uddannelserne, både for de målrettede og de uafklarede besøgende.

Som Dynamicweb Premium solution partner vidste vi, at Dynamicweb var det rigtige CMS til EAMVs ønsker. Her kunne vi lave en langtidsholdbar, sikker og skalerbar webløsning, så kunden over tid f.eks. kan udbygge websitet med mere indhold om deres uddannelsestilbud, gode cases m.m.

Mockups af en bærbar computer og en mobiltelefon, der viser EAMVs hjemmeside.

Tankerne bag webløsningen

Skabertrang udarbejdede et webdesign i en ungdommelig og livsglad stil og tone. Vi fokuserede på, at forsiden skulle være en indbydende og overskuelig indgangsportal for potentielle studerende, hvor der er noget at ”gå på opdagelse i”.

Forsiden er særlig rettet mod dem, der er nysgerrige på, hvad EAMV er og kan tilbyde, mens de målrettede kan finde vej via megamenuen, som gør det let at få adgang til en oversigt over studieretninger samt en ”guide til uddannelsesvalg”.

Vi ønskede, at det var rigelig med plads til personlige historier og udtalelser fra nuværende studerende på tværs af uddannelserne, som den besøgende kunne spejle sig i.

Derudover skulle den besøgende med få klik få præsenteret det valgte studieindhold, varighed, opbygning, uddannelsessted og udbytte på en overskuelig og ensartet måde. Men også få et indblik i to supervigtige aspekter: hvordan bliver mit studieliv OG hvordan bliver mine job- eller videreuddannelsesmuligheder, hvis jeg vælger dette studie.

Under hver uddannelse kom vi med opfordringer om at ’Få en rundvisning’, ’Bliv studerende for en dag’ eller ’Kontakt studievejledning’, så det var nemt at kontakte og opleve EAMV.

Website understøtter det daglige arbejde

Det grundige forarbejde var nøglen til, at EAMV kom i mål med en velfungerende løsning. Udover webdesign og programmering hjalp Skabertrang med opsætning og redigering af indholdet på websitet.

EAMV er glade for deres indbydende og brugervenlige website, som understøtter deres daglige informations- og rekrutteringsarbejde.

Nærværende
og tæt på
erhvervslivet

Skal vi også hjælpe dig?

Portrait of Claus Kølbæk

Claus Kølbæk Udvikler

ck@skabertrang.dk 46 98 16 17

Portrait of Jesper G. Nørgaard

Jesper G. Nørgaard Direktør og partner

jgn@skabertrang.dk 46 98 16 25 / 20 14 78 13