Relevans, compliance oglive data
Sådan understøtter brancheorganisationen FSR Danske Revisorer sine medlemmer med nyt site
FSR Danske Revisorerlancerer nyt digitalt univers
Godkendte revisorer skal leve op til høje krav om efteruddannelse for at bevare deres autorisation. På FSR Danske Revisorers nye website kan medlemmerne købe kurser, følge deres timer og hente kursusbeviser. Løsningen er bygget på DynamicWeb 10 og dybt integreret med Microsoft CRM og Business Central.
I januar 2025 satte FSR et projekt i gang for at gentænke organisationens kommunikation og branding. Det blev til nyt logo, nyt CVI, ny hjemmeside samt udsendelser af personaliserede nyhedsbreve til foreningens medlemmer. Ambitionen var at skabe et mere moderne og nytænkende univers på tværs - uden at vige fra det faglige fundament, som organisationen og revisorbranchen står på. Efter flere års arbejde er den nye brandidentitet og hjemmeside nu lanceret.
Udfordringen
01: Efteruddannelse skal kunne dokumenteres
Godkendte revisorer er underlagt lovkrav om obligatorisk efteruddannelse og skal dokumentere 120 timer over en treårig periode for at bevare deres autorisation. Kurserne er samtidig en kerneydelse for FSR. Medlemmerne skal nemt kunne købe kurser, følge deres timer og hente kursusbeviser via deres personlige medlemsprofil. Det kræver et website, der er tæt integreret med organisationens øvrige forretningskritiske systemer.
02: Viden skal altid være tilgængeligt og relevant for brugeren
FSR Danske Revisorer lever af at stille faglig viden til rådighed for medlemmerne. Noget indhold skal derfor være låst til medlemmer med adgangsstyring efter kundetype, rettigheder og medlemskaber. Samtidig skal indholdet også ramme den enkelte revisors fagområde, så medlemmerne hurtigt finder den information, de skal bruge.
Løsningen
FSR Danske Revisorer sælger ikke klassiske hyldevarer, men kurser, medlemskaber og faglig viden.
Alligevel er løsningen bygget på standardfunktionerne i DynamicWeb 10. Skabertrang har brugt dem kreativt: Commerce-modulet håndterer kurser, kundecentret viser medlemmets opfyldte efteruddannelsestimer i stedet for ordrer, og medlemskab fungerer som et abonnement. Resultatet er en løsning, der passer til FSR Danske Revisorers forretning, men står på standardkomponenter i både DynamicWeb og CRM.
DynamicWeb 10 som fundament
Kurser, medlemsdata, faglig viden og selvbetjening er samlet i én løsning, der gør hverdagen lettere for både medlemmer og medarbejdere
Kurser som produkter
Kurser sælges via DynamicWeb 10's commerce-modul på samme måde som produkter i en webshop. Medlemmer får automatisk medlemspriser og forudfyldte oplysninger ved login, så tilmeldingen bliver enkel og hurtig.
Kundecenter med login og selvbetjening
I kundecentret kan medlemmer følge deres efteruddannelsestimer, se købte og beståede kurser samt hente kursusbeviser. De kan også opdatere personlige oplysninger, skifte arbejdssted og ændre medlemskab – alt sammen via deres personlige login.
Adgangsstyret indhold og medlemskaber
Dele af indholdet er forbeholdt medlemmer, og indmeldelse fungerer som et abonnement med tilhørende betaling. Ved login kontrolleres kundetype, rettigheder og medlemskab automatisk, så hvert medlem får adgang til det indhold, der er relevant for dem.
Relevant indhold på tværs af sitet
Alt indhold tagges efter fagområde og styres centralt i DynamicWeb. Det gør det muligt at vise relaterede kurser, artikler og viden på tværs af sitet, så medlemmerne nemt finder relevant indhold. Udvalgte genveje gør samtidig navigationen mere overskuelig.
Rettighedsstyret backend til redaktørerne
10-12 redaktører arbejder i løsningen med forskellige adgangsniveauer. Visual Editor giver frihed på standardsider, mens artikelskabelonerne sikrer en fast struktur. Et påmindelsessystem hjælper redaktørerne med løbende at kvalitetssikre indholdet og holde artiklerne opdaterede.
Et teknologisk løft med DynamicWeb 10
Med skiftet fra DynamicWeb 9 er løsningen flyttet til den nyeste .NET-platform med fokus på sikkerhed, stabilitet og performance. Planlagte opgaver holder data opdaterede i baggrunden, mens optimerede integrationer sikrer hurtige opslag på tværs af systemerne.
Integration
Websitet er tæt integreret med FSR Danske Revisorers Microsoft-systemer
CRM leverer medlemsdata, mens Business Central håndterer bogholderiet. HubSpot står for personaliseret kommunikation, og Karla AI sikrer effektiv søgning – begge baseret på feeds fra DynamicWeb. Hvert system har sin klare rolle, hvilket sikrer korrekt datahåndtering og understøtter organisationens GDPR-compliance.
Når sidste plads på et kursus er taget, sætter integrationen ventelisten i CRM i gang med det samme. Websitet behøver ikke løbende tjekke, hvor mange pladser der er tilbage.
Når et medlem stiller et spørgsmål til den faglige hotline på sitet, oprettes det som en aktivitet på sagen i CRM, så FSR Danske Revisorer kan følge opgaven. Medlemmet kan vedhæfte billeder og PDF'er, og en API-integration sender det hele direkte til CRM.
Ved køb uden login validerer løsningen brugeren mod CRM for at undgå dobbeltoprettelser, fx når et medlem har skiftet arbejdsplads uden at opdatere sin mailadresse.
Microsofts motor i CRM styrer, hvornår medlemmer skal have besked om mødedeltagelse, kurser og eksamensforløb.
Websitet ejer så lidt persondata som muligt. Filer til hotlinen kan indeholde personfølsomme data og overføres krypteret direkte til et lukket miljø i CRM. Beder FSR Danske Revisorer om at anonymisere en person i CRM, slettes vedkommende helt i DynamicWeb. Høj API-hastighed og performance har været i højsædet.
Resultat
FSR Danske Revisorers nye website ligner måske et klassisk CMS-projekt
Under overfladen arbejder en dyb integration der hele tiden giver medlemmerne live data fra forskellige systemer. Og det går stærkt: Sitet er optimeret for hastighed, og med Swift i DynamicWeb 10 fik FSR Danske Revisorer et forspring direkte ud af boksen.
Det siger FSR om samarbejdet
"Vi har fra begyndelsen haft store ambitioner for vores nye hjemmeside og særligt i forhold til brugervenlighed. Sitet skal rumme mange forskellige funktioner og samtidig være relevant og nem at bruge – i særdeleshed for vores medlemmer, men også for andre, der søger viden om revisorbranchen. Det er ikke nogen enkel opgave, men vi er endt med et resultat, som vi er virkelig stolte af.
Det skyldes ikke mindst Skabertrang, som har været en utrolig stærk samarbejdspartner gennem hele processen. De har mødt vores idéer, krav og udfordringer med nysgerrighed, faglighed og en ukuelig vilje til at finde løsninger. De er servicemindede i deres DNA og altid til at fange, selv i travle tider. Uden dem var vi ganske enkelt ikke kommet så godt i mål."
Josefine Hyllested Frederiksen
Kommunikationschef, FSR Danske Revisorer
Skal vi også hjælpe dig?
Jesper G. Nørgaard Direktør og partner
Suzi Louring Onlinechef
Stig Kahr Seniorkonsulent